En mandlig spritbilist blev torsdag snuppet få hundrede meter fra politistationen i Helsingør. Arkivfoto

En mandlig spritbilist blev torsdag snuppet få hundrede meter fra politistationen i Helsingør. Arkivfoto

Spritbilist kørte lige forbi politistation

40-årig spritbilist valgte torsdag en anderledes rute da han lagde vejen forbi politistationen i Helsingør

En 40-årig mandlig bilist havde allerede tidligt torsdag formiddag drukket sig en større kæp i øret end godt er i forhold til færdselslovens paragraffer om kørsel i bil, oplyser Bjarne Vestergaard fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen/Helsingør.

Formiddagsbrandert ved politistation

For allerede ved 11.40-tiden torsdag formiddag standsede betjente fra Station Nord rutinemæssigt den 40-årige mandlig sprit-bilist fra Helsinge.

Manden blev oven i købet stoppet på Klostermosevej kun få hundrede meter fra politistationen på Prøvestensvej, oplyser Bjarne Vestergaard.

Den 40-årige mand blev anholdt, sigtet for spirituskørsel, hvorefter han blev taget med på skadestuen, hvor han fik udtaget en blodprøve.

Han blev senere løsladt efter endt afhøring og blodtapning.

null

Publiceret 09 September 2011 10:44