50 års jubilæum markeret hos Laura

Tøjforretningen Laura har holdt jubilæumsfest med gode tilbud for kunderne den seneste tid.

JUBILÆUM: Tøjforretningen Laura i Køge har fejret jubilæum i den seneste tid i forbindelse med, at kæden bag forretningen fylder 50 år.
Det var således helt tilbage i 1961, at tøjforretningen Westergaard, som den hed efter stifteren, åbnede første gang på Amager, og i 1980 kom der også en Køgeforretning med i kæden, som tæller i alt 10 forretninger.
Tøjforretningen skiftede navn til "Laura" i 1990.
Jubilæet er blevet markeret med en masse gode tilbud til kunderne, hvoraf der er mange faste. 50 år er mange i en omskiftelig branche, men for indehaver Jan Christensen er der ingen tvivl om, at det handler om, at man har fundet det rette koncept.
- Vi er "frie købmænd", der ikke er bundet op på aftaler med enkelte producenter, så vi har selv frihed til at bestemme over vores sortiment, fortæller han.
Han kom selv ind i foretagendet tilbage i 1972 og blev optaget som kompagnon i 1980. Siden 1998 har han været eneejer af firmaet.
mr

Publiceret 01 October 2011 06:45