Musicaljubilæum i Kino

Kino Ro’s Torv har musical på programmet på søndag 2. oktober. Det er jubilæumsforestillingen for Phantom of the Opera, der har 25 års jubilæum. Den vises i en direkte live transmission fra Royal Albert Hall klokken 20. “The Phantom of the Opera” har i hovedrollerne Ramin Karimloo som The Phantom og Sierra Boggess som Christine. De får følgeskab af Barry James som Monsieur Firmin, Gareth Snook som Monsieur André, Liz Robertson som Madame Giry og Wynne Evans som Piangi, samt et skuespilhold og orkester på over 200 personer. Man vil desuden kunne opleve særlige gæsteoptrædener i løbet af forestillingen. Billetter købes hos Kino Ro’s Torv.

Publiceret 01 October 2011 08:00