(Arkivfoto: JCJ).

(Arkivfoto: JCJ).

Perfekt start for Team HK Køge

To kampe - to sejre.
Sådan lyder facit indtil videre for Team HK Køge, der har fået en perfekt start på sæsonen i 2. division.
24-20 over Nordsjælland i sæsonpremieren blev fredag aften nemlig fulgt op af en sejr på 31-27 på udebane mod Øresund Håndbold.
Sejren kom først og fremmest i land takket være en glimrende 1. halvleg, som Team HK Køge vandt 16-10, og kort inde i 2. halvleg førte holdet endda med 22-13, men alligevel endte det med at blive spændende hen mod slutningen af kampen.
2. halvleg blev spillet i et højt tempo, og der sneg sig væsentligt flere fejl ind i HK Køges spil i den periode. Øresund kom tættest på ved 24-26 godt syv minutter før slutfløjtet, men så strammede gæsterne sig an og trak fra igen.
Team HK Køges topscorer i opgøret blev Jesper Them med ni mål, mens Brian Ankersen scorede otte gange og Peter Rasmussen scorede fem.

Publiceret 01 October 2011 06:30