Birthe Kaad, home Køge.

Birthe Kaad, home Køge.

Boligvideo:

Første fremvisning sker på nettet

Videopræsentationer på cirka 4.000 boliger på home.dk.

BOLIGNYT: home tilbyder nu videopræsentationer på alle nye boliger, der kommer til salg på home.dk.
Det betyder, at man som køber af et hus, sommerhus eller lejlighed nu kan sidde i ro og mag derhjemme foran pc‐skærmen og få gennemgået boligen i lyd og billeder.
- Vi gør det lettere, mere levende og lidt mere lækkert for køberne, som et alternativ til at klikke på billeder og læse tekst. Du kan som køber i stedet læne dig tilbage sammen med familien og få det hele præsenteret, fortæller ejendomsmægler Birthe Kaad, home Køge, hvor man oplever, at brugerne har taget de små film om boligerne til sig.
Birthe Kaad understreger dog, at det selvfølgelig ikke kan erstatte at se huset eller lejligheden 'live'.
- Lad mig slå det fast med det samme: Vi vil allerhelst åbne døren og give køberne en personlig fremvisning. Man skal selvfølgelig stadig ud og opleve boligen, grunden og kvarteret og stille alle de spørgsmål, man nu har til boligen, siger Birthe Kaad.
- Videoen giver folk på boligjagt en ekstra dimension, inden de udvælger og booker en fremvisning hos os, vurderer Birthe Kaad ud fra de første reaktioner fra køberne. home Boligvideo betyder, at boligsælgerne hos home kan holde længere tid på køberne, fange deres opmærksomhed og dermed stå lidt højere på købernes hitliste.
- Og rigtig ofte giver den lille film om boligen faktisk også køberne lyst til at se mere og opleve huset eller lejligheden 'live', fortæller Birthe Kaad.
Boligvideoerne er også blevet modtaget rigtigt godt af sælgerne hos home.
- De synes, at det er fedt, at køberne kan få en 'fremvisning' uden at være i huset eller lejligheden, fortæller Birthe Kaad.
home Boligvideo kan også opleves via Facebook, og med næste version af homeApp, der snart er tilgængelig til både Android og iPhone, også på smartphones.
pm

Publiceret 01 October 2011 11:00