Mystiske Mr. Mox underholder i Strandmarkskirken.

Mystiske Mr. Mox underholder i Strandmarkskirken.

Børnegudstjeneste med magi

Mr. Mox underholder i forlængelse af børnegudstjenesten i Strandmarkskirken på lørdag den 8. oktober kl. 14.00

I Strandmarkskirken har både De Grønne Pigespejdere, juniorkonfirmanderne, kirkeklubben og ungdomsklubben haft travlt med at skrive bønner. I bønnerne sætter børnene og de unge ord på noget af det de sætter pris på i deres hverdag. Bønnerne vil blive vist - og nogle vil blive læst højt til lørdagens børnegudstjeneste, der blandt andet også byder på et optrin med kirkeklubben. Det er sognepræst Marianne Mulnæs der står for gudstjenesten sammen med kirkens børnegrupper. Efter gudstjenesten tryller Mr. Mox. Han har tidligere underholdt til kirkens jubilæum, og vil også denne gang tage børn og voksne med ind i magiens verden. Alle er velkomne til børnegudstjeneste og trylleri på lørdag.

Publiceret 04 October 2011 09:00