Lars Palle (t.h.) og Åge Kirketerp Jensen har efterhånden dannet makkerpar i over 10 år, og kan bl.a. se tilbage på et DM-guld 2007 i M-klassen.

Lars Palle (t.h.) og Åge Kirketerp Jensen har efterhånden dannet makkerpar i over 10 år, og kan bl.a. se tilbage på et DM-guld 2007 i M-klassen.

Danmarks skrappeste vejfindere besøger Sydvestjylland

Grindsted Motor Klub (GMK) afvikler lørdag d. 8. oktober DM-semifinalen i bilorientering ”SuperBrugsen/Ølgod-Hodde Kro Løbet”. Her bliver Danmarks skrappeste vejfindere udfordret af en rute, som er komponeret af løbsleder Knud Hebsgaard.

Af
Kim Schou

Bilorientering svarer lidt til at løse en kryds og tværs-opgave. Skift mellem kortudsnit af varierende sværhedsgrad og årgang bringer deltagerne fra start til mål. Ruterne bringer ofte deltagerne rundt på veje samt i områder, der giver både chauffør og kortlæser nogle gode udfordringer. GMK har stolte traditioner inden for bilorientering. Motorklubben har netop hjemkørt DM-bronze for klubhold, som blev afviklet omkring Horsens. Her var sydjyderne tæt på at score DM-sølv, men trak det korteste strå i slutspurten, da resultaterne blev regnet sammen for klasserne: M-A-B-C. - Bilorientering er ofte et spørgsmål om at være det rigtige sted på det rette tidspunkt i forhold til idealtiden, oplyser DM-holdleder Lars Palle. - Det gælder derfor om at være fuldt koncentreret hen over en periode på 3-4 timer på M-ruterne, hvorimod de andre klasser normalt har en kortere konkurrencetid. - Arrangementet starter ud fra SuperBrugsen i Ølgod først på eftermiddagen lørdag, fortsætter Knud Hebsgaard. - Herefter kører DM-startfeltet den næstnærmeste omvej til Hodde. På forhånd er ruten hemmelig for deltagerne, men i løbsledelsen har vi selvfølgelig været ude ved de offentlige og private lodsejere. GMK har mødt stor velvilje, hvorfor der forude venter en flot rundtur i det sydvestjyske. Lars Palle holder en lille pause fra bilorientering, men har kørt i mange år sammen med kortlæseren, Åge Keseler Kirketerp, under kælenavnet: Team Fy & Bi. - Vi har dannet makkerpar gennem lidt over 10 år i den skrappeste klasse (M). Team Fy & Bi blev danske mestre 2007 i M-klassen: - I lighed med andre konkurrencer oplever man både gode og dårlige dage. Vi joker dog ofte lidt med, at 2007-succesen havde baggrund i nyinvesterede læsebriller til kortlæseren: Åge, som derfor bedre kunne fastholde overblikket over kortudsnittene i rutebogen. I al beskedenhed blev DM-guldet hjemkørt med seks sejre ud af seks mulige, slutter de.

Publiceret 04 October 2011 08:00