Regntøj og gummistøvler af PVC skal afleveres i containere med affald til deponering, som på skiltet her.

Regntøj og gummistøvler af PVC skal afleveres i containere med affald til deponering, som på skiltet her.

Gummistøvler og gamle badedyr

Genbrugspladsen tager imod det gamle regntøj og det udtjente badebassin, der ofte indeholder PVC og kan skade miljøet

Trænger du til nyt regntøj i disse tider?

Af
oashvidovreavis.dk

Så husk at den lokale genbrugsplads står klar med åbne arme for at modtage det gamle regntøj af PVC. Når regnen øser ned, finder man hurtigt ud af, om regntøjet virker. Hvis det ikke længere holder kroppen tør, er det vist på tide at få det erstattet af noget nyt. Men husk på, at gammelt regntøj lavet af PVC skal afleveres på din lokale genbrugsplads og ikke smides i skraldespanden. - PVC indeholder stoffer, der kan forurene miljøet og regntøj af PVC er ofte også blødgjort med ftalater, som er hormonforstyrrende. Derfor skal regntøj af PVC afleveres på genbrugspladsen; i containerne med affald til deponering. Så sørger vi for, at det bliver behandlet forsvarligt, fortæller projektleder Susanne Lindeneg fra Amagerforbrænding... Amagerforbrænding står for genbrugspladserne i København, Dragør, Frederiksberg, Hvidovre og Tårnby. Få hjælp på genbrugspladsen Man kan for det meste se, om det regntøj er lavet af PVC. På mærket indeni står der, om det er lavet af PVC eller af ufarlige materialer som tekstil, nylon (polyamid) og plasttypen polyurethan (PUR). Det er kun regntøj af PVC, som skal på genbrugspladsen. Også gummistøvler kan være lavet af PVC og så skal de også afleveres på genbrugspladsen. Hvis man er i tvivl, er der hjælp at hente: - Hvis det ikke er tydeligt om et par gummistøvler eller en jakke indeholder PVC, er folk altid velkomne til at spørge personalet på genbrugspladserne om hjælp. De kan blandt andet lave en lille test, som viser, om det er PVC eller ej. Og uanset hvad tager genbrugspladserne imod regntøj af både PVC og de ufarlige materialer, opfordrer Susanne Lindeneg... Også badedyr, svømmeluffer og badebassiner indeholder ofte PVC og skal derfor afleveres på genbrugspladsen. Affald der indeholder blød PVC bliver deponeret på lossepladsen.

Publiceret 04 October 2011 09:00