Starten på HIF¿s målorgie - Sørens Weibel sender bolden perfekt ind til Stefan Sørensen, som let kan score til 1 - 1. Og den frustrerede målmand for BSV får det senere endnu mere hedt i sensommervarmen og må hente bolden ud af nettet op til flere gange. Kan godt forstå de nedbøjede hoveder

Starten på HIF¿s målorgie - Sørens Weibel sender bolden perfekt ind til Stefan Sørensen, som let kan score til 1 - 1. Og den frustrerede målmand for BSV får det senere endnu mere hedt i sensommervarmen og må hente bolden ud af nettet op til flere gange. Kan godt forstå de nedbøjede hoveder

HIF er tilbage på 1. pladsen

Med storsejr på 6-3 ude mod BSV fik HIF oprejsning - nu venter svært topopgør mod HIK på fredag

Efter en dårlig indsats af HIF mod Herlev i sidste uge var det dagen for revanche i lørdags i Nærum, hvor BSV tog i mod.

Af
ebohvidovreavis.dk

Det blev en lidt underlig kamp, hvor HIF for første gang i dette efterår virkede meget famlende i centerforsvaret. Allerede i de første 10 minutter havde den bageste kæde begået flere fejl end i de forrige otte kampe. Det kulminerede med en kommunikationsbrist, hvor Mallik Conradsen sendte bolden i eget mål i den tro, at målmand Andreas Larsen stod der. Heldigvis er BSV ingen skræmmende modstander, og stille og roligt blev deres svagheder udstillet. Søren Weibel lagde bolden i hovedet på Stefan Sørensen til 1-1, og kort efter bragte Jesper Christjansen HIF i front, da han udnyttede en ripost fra BSV¿s målmand. En hurtig omstilling i venstre side bragte Jacob Ingvarsen alene igennem. Han viste godt overblik og fandt Jonas Hebo Rasmussen, der kunne bringe HIF på 3-1 efter en halv times spil. Stefan Sørensen, der nu har spillet tre kampe uden gult kort (flot! red.), var iskold, da han blev sendt alene igennem. Behersket lagde han bolden ind til 4-1. Kort før pausen gjorde Jonas Hebo Rasmussen det til 5-1, da han vippede bolden over BSV-målmanden og siden kunne lægge den ind. Rigtig mange gode muligheder og gode præstationer af balancespilleren Dia Raofat, der hele tiden var omdrejningspunktet i HIF¿s spil. Søren Weibel var igen i hopla med gode aktioner, og Jesper Christjansen viste flere prøver på sin fodboldkunnen. Jonas Hebo Rasmussen så man generelt for lidt til, men der er drev i ham, når han får bolden. To mål er godkendt. Man kan frygte, at et hold går ned i 2. halvleg, når man fører så overbevisende. Men det gjorde HIF ikke i starten af 2. halvleg, hvor holdet fastholdt presset. Indskiftede Jackie Christensen øgede til 6-1 efter små 20 minutters spil af 2. halvleg. Herefter blev der taget meget løst på det. Det flydende spil var væk, og det blev mere og mere enkeltmandspræstationer ud i driblekunsten, og det gjorde det alt andet lige nemmere for hjemmeholdet. Indenfor 2 minutter scorede de til 6-2 og 6-3. Sørebn Weibel tog så et brokkekort, som betyder, at han står udenfor i det vigtige opgør på fredag hjemme mod HIK kl. 18.30 Advarsel Nu er HIK ikke BSV. Der er en verden til forskel, hvis man går på banen i den tro, at HIK er en modstander, der er lige til at køre over. Holder man samme høje fejlprocent i den bageste kæde, som mod BSV, og finder man ikke tilbage til kombinationsspillet og de nemme løsninger, så går det galt. Så er 1. pladsen i 2. division kun til låns.

Publiceret 04 October 2011 09:00