Det var Hanne Lumby, formand for Socialudvalget, der stod for indvielsen af det nye botilbud ved at klippe den røde snor.

Det var Hanne Lumby, formand for Socialudvalget, der stod for indvielsen af det nye botilbud ved at klippe den røde snor.

Kobbelgården indviet

Fredericia Kommune har længe ønsket at etablere et botilbud for autister inden for kommunens grænse. I sidste uge blev Kobbelgården indviet på Thygesminde Allé i Fredericia.
Kobbelgården, der skal danne rammen om 12 unge autisters liv, når de om kort tid flytter ind, er udformet som en ligebenet trekant og indrettet efter de unge autisters særlige behov. Trekanten er valgt fordi, det giver en høj energieffektivitet at placerer vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. Generelt giver vinduer mod syd et positivt bidrag til husets opvarmning, mens vinduer mod nord giver øget energiforbrug. Derfor er spidsen af trekanten placeret stik mod nord.
Da det er 12 yngre mennesker, der skal flytte ind, er der arbejdet meget på at skabe et ungt miljø samtidig med, at bygningen skal kunne ?vokse? med dem.
Indretningen af Kobbelgården tager hensyn til de specielle behov de unge autister har. Bl.a. så er gangsystemet opbygget, så der altid er to muligheder for at komme til hvilken som helst del af bofællesskabet. Dette betyder, at man aldrig så at sige står i en blindgyde, men altid kan gå to veje.
I løbet af 14 dage begynder byggeriet af et botilbud til 40 udviklingshæmmede borgere lige ved siden af Kobbelgården. Det betyder, at der vil være mulighed for at udvikle et stærkt pædagogisk miljø, hvor man kan trække på en lang række kompetencer.

Publiceret 04 October 2011 09:00