Listetyve på Immerkær

Hvidovre Avis skrev i sidste uge om en række listetyvs-indbrud, hvor tyvene bryder ind i huset, mens beboerne er hjemme - og ofte ligger og sover. I mandags var den gal igen: Kl. 15.21 anmeldte en kvinde på Immerkær et forsøg på indbrud, mens hun lå og sov. Kvinden vågnede ved, at hendes hund gøede, og pludselig stod gerningsmanden i soveværelsesdøren. Da han så hende, stak han af. Kvinden så, at der løb fem til seks personer fra stedet - en af dem havde en turkis trøjejakke på. En af tyvene beskrives som: Mand, anden etnisk baggrund end dansk, ca. 20 år, spinkel af bygning, mørkt kort hår. Han var iført sort tøj. Københavns Vestegns Politi vil gerne høre fra andre vidner i sagen. Vicepolitikommissær Henrik Hougaard kan træffes på telefon 72 58 78 21 eller telefon 43 86 14 48.

Publiceret 04 October 2011 09:00