Naturen er farverig og altid garant for oplevelser. 79 regionale ture venter.

Naturen er farverig og altid garant for oplevelser. 79 regionale ture venter.

Naturen venter

Naturens farver og opleveser venter Skov- og Naturstyrelsen samt en række kommuner byder på en lang række naturoplevelser i området omkring Kolding i syd til Horsens i nord.

Af
Jørgen Flindt

I alt er der 79 regionale ture ud i det blå henover det farverige efterår og den - måske - hvide vinter.
- Med æbler lysende rødt fra træernes grene, går vi en ny sæson med masser af naturoplevelser i møde. På programmet er tilbud om æbledage og svampeture der kan give dig god inspiration til at nyde frugterne af sommerens sol, også selvom den har været sparsom med sine stråler i år. Der er i alt 79 ture, der strækker sig fra den frodige efterårstid, til naturen lukker ned og går i vinterhi, og frem til det spæde forår med tudseæg og begyndende løvspring. Programmet er som altid meget alsidigt, med tilbud for alle, lyder det fra Skov- og Naturstyrelsen.
-Kan du lide at være aktiv med dine børn er der masser af tilbud og aktiviteter. Man kan man se, røre og smage dådyr, og lave smykker af geviret - man kan karte og spinde uld - fremstille roelygter eller sylte og henkoge. Med undervands-kamera og forstørrelsesværksted er der også lagt op til at undersøge vandløbenes dyr, og vil du lære hvad geocaching er, er der GPS?er til udlåns og instruktion, forklarer styrelsen.
Alle tilbud og ture kan ses hjemmesiden - www.naturoplevelser.nu, eller i folderen ?Naturoplevelser?, der fra d.30 september kan hentes på det lokale bibliotek eller turistbureau.
Programmet for naturoplevelser udgives af Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding kommuner samt Skov- og Naturstyrelsens lokalenheder, Søhøjlandet, Midtjylland og Trekantsområdet.

Publiceret 04 October 2011 12:00