Ricki Monrad sjællandsmester for fuld cross

Roskilde-knægten Ricki Monrad er bare den bedste på sjælland til motocross på 250 ccm-maskiner. Når vi taler juniorklassen.
Det beviste den unge gas-giver fra Hedelands Motocross Klub forrige søndag med sine resultater i finalestævnet kørt på banen i Svebølle.
Sejren og laurbærrene peger mod nye udfordringer for den unge kører.
Ricki Monrad skal til den kommende sæson, sammen med sit team 'Molin Racing' deltage i A-klassen for motocross kører, og det bliver en stor udfordring for den unge mekanikerlærling.
Men efter en succesfuldt sæson i juniorklasse er Ricki Monrad klar til nye udfordringer blandt Danmarks bedste motocross kører.

Publiceret 04 October 2011 10:45