Tyv fængslet efter indbrud

En 25 årig mand fra København blev i denne uge anholdt efter, at han havde begået indbrud i en børneinstitution på Høvedstensvej. Mandag kl. 19.30 blev et vindue brudt op, og gerningsmanden stjal mobiltelefoner og et digitalt kamera. Et vidne så en person hoppe ud af et vindue og cykle mod Hvidovrevej. Gerningsmanden blev fanget efter politiet kom til stedet. Den 25 årige var ikke sen til at erkende sin ugerning. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i 14 dage.

Publiceret 04 October 2011 09:00