Vals, polka, kor og salmer i Vejen Kirke

Hvad sker der med en salme, når den bliver til en vals? Ikke ned ad kirkegulvet men som melodi.

Af
Kim Schou

Og når musikken under nadveren bliver a la hamborger og udgangsmusikken en hopsa? Det kan alle høre, opleve og selv blive en del af i Vejen Kirke søndag d. 9. oktober kl. 14.00, hvor der er Spillemandsmesse. En gudstjeneste iklædt dansk folkemusik.
Spillemandsgruppen ?Jydsk på Næsen? medvirker på violiner, harmonika og kontrabas. Og spiller såvel til fællessalmer som korsang. Og kirkens kor er denne dag suppleret af et ?Jydsk på Næsen?-kor – et lejlighedskor under ledelse af organist Henriette Spengler.
13.45 - et kvarter før gudstjenesten er der mulighed for at øve gudstjenestens salmer.
Udover spillemandsgruppen ?Jydsk på næsen?, kirkekoret og ?Jydsk på næsen?-koret medvirker sognepræst Henrik Skov-Pedersen.
Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i sognegården.

Publiceret 04 October 2011 18:00