Demonstranter i alle størrelser var mødt frem til onsdagens byrådsmøde i Sønderborg. Efter lidt over en time blev de dog smidt ud af rådhuset, da de med sang og råb forstyrede mødet. Foto: Mikkel Hansen

Demonstranter i alle størrelser var mødt frem til onsdagens byrådsmøde i Sønderborg. Efter lidt over en time blev de dog smidt ud af rådhuset, da de med sang og råb forstyrede mødet. Foto: Mikkel Hansen

Demonstranter smidt ud af rådhuset

Forældre og elever, der demonstrerede mod ny skolestruktur, blev forvist fra Sønderborg Rådhus efter sange og kampråb.

Af
Mikkel Hansen

Sjældent har et byrådsmødet tiltrukket så mange gæster, som onsdag aften hvor budget og skolestruktur var på dagsordenen.
Størstedelen af publikum endte dog med at blive smidt ud af rådhuset, da de råbte og sang.
Den nye skolestrukt, Fremtidens Skole, lægger op til lukning af Bakkensbro, Egernsund, Kværs Skole og Rinkenæs Skoler samt fjernelse af overbygningen på Ahlmann-Skolen.
Demonstranter fra de lukningstruede skoler var klar ved mødets start, mens en demonstration fra Ahlmann-Skole ankom til rådhuset efter mødets start. Alle tilhørerpladser i byrådssalen var fyldt op, og de fleste måtte derfor følge mødet fra forhallen, hvor der var sat højtalere op.
Men mange af demonstranterne sang og råbte så højt, at det tydeligt kunne høres i byrådssalen. I perioder så højt at det forstyrede byrådsmødet.
Derfor blev forhallen ryddet for tilhørere, og de bortviste nåede derfor aldrig at høre et politisk flertal sige ja til Fremtidens Skole. Forslaget skal gennem en offentlig høring, før det kan vedtages endeligt. Den 1. november afholdes desuden et borgermøde om Fremtidens Skole.

Publiceret 13 October 2011 12:00