Den første sejr

Copenhagen Hockey vandt sikkert over Aab - den første sejr i 11 kampe

De har hele tiden troet på det selv. De vidste, den ville komme, og det gjorde den så i torsdags. Den første sejr i denne sæson i hjemmekampen mod Aab.

Sejren lød på 5-0 efter perioderne 0-0, 3-0 og 2-0.
Det er helt vildt for holdet, og jeg er utrolig stolt og glad på spillernes vegne, fortæller træner Morten Hagen sent torsdag aften.
- Vi har hele tiden vidst, at vi var gode nok, men hockeykampe er en balance, hvor marginaler ofte tipper til den ene eller den anden side. I kampen mod Aab var det os, der havde teten. Bortset fra de første 5 minutter, synes jeg, vi sad på kampen og havde den kontrol, man nu engang kan have...
Det betyder utrolig meget for målmand Brett Jaeger, at han holder nullet, men man må ikke se bort fra det øvrige forsvar. De glæder sig ligeså meget. Når en målmand spiller til nul er han god, men også kun i kraft af et forsvar, der arbejder for ham. Det hele gik op i en højere enhed, og det er bare så vigtigt...
- Det kan godt være, at den første sejr først kom i den 11. kamp, men vi har været tæt på flere gange, og glæden her og nu kan ingen tage fra os...
- Christian Vaagensø, AJ. Gale, Nicklas Beyer Carlsen og to gange RG. Flath scorede vores mål...
 

Publiceret 13 October 2011 21:31