Sommerens børnemarkeder på Varde Torv har været en stor succes. Lad os håbe vejret er med arrangørerne og børnene lørdag i efterårsferien, hvor der igen er børnemarked. Denne gang på Skansen.

Sommerens børnemarkeder på Varde Torv har været en stor succes. Lad os håbe vejret er med arrangørerne og børnene lørdag i efterårsferien, hvor der igen er børnemarked. Denne gang på Skansen.

Efterårs-børneloppemarked på Skansen

Lørdag d. 22. oktober - i skolernes efterårsferie - kan du deltage i børneloppemarked under Varde Handelsstandsforening.

Af
Kim Schou

- Som noget nyt har vi valgt, at markedet skal foregå på parkeringspladsen på Skansen samt i gaden ned mod Storegade (ned til Flügger), der derfor vil blive afspærret. Der er stadig mulighed for at parkere på parkeringspladsen bag Skansen, fortæller Ulla Højgaard fra Varde Handelsstandsforening.
Børnemarkedet foregår i tidsrummet 9.00 - 13.00, og Ulla Højgaard vil på det kraftigste opfordre til følgende:
- Der er FØRST adgang, når den ansatte fra handelsstandsforeningen er til stede - dvs. kl. 9.00.
- Vis hensyn, når I ankommer med legetøjet, parker evt. bilen på pladsen bag Skansen, så vi dermed undgår trafikkaos på selve Skansen.
- Man bedes selv medbringe bord - tæpper osv.
- Ingen trailere på pladsen
- Kun salg af legetøj, tøj osv. der relaterer til BØRNEmarked, altså ikke salg af gammelt pulterkammer.
- Ingen salg af mad og drikke
- Man rydder op efter sig
Efter fire succesfulde børneloppemarkeder i juli måned i år, kunne man konstatere, at der var rigtig stor interesse for disse markeder. Børn, forældre og bedsteforældre hyggede sig og havde nogle gode dage.
- Men vi er desværre i handelsstandsforeningen blevet gjort opmærksom på, at der også var lidt malurt i bægeret. Det handler om, at markederne også får besøg af "rigtige kræmmere", der "prutter om prisen" ved standene og rent faktisk i flere tilfælde har snydt børnene. Vi vil derfor bede Jer voksne, der er med børnene, om at hjælpe med at forebygge dette, siger Ulla Højgaard.
Den ansatte fra foreningen vil naturligvis være på pladsen og hjælpe med at holde god ro og orden. - Vi håber at se rigtig mange glade børnekræmmere til en forhåbentlig hyggelig lørdag, og så skal det lige nævnes, at i tilfælde af modbydeligt vådt vejr aflyses arrangementet, slutter Ulla Højgaard.

Publiceret 13 October 2011 08:00