Discgolfbanen på Starup Hede er meget populær.

Discgolfbanen på Starup Hede er meget populær.

Første sejr til diskgolfspiller

Anders Maindal fra Haderslev hentede sin første turneringssejr da Æ Disc Golf Klub 6100 arrangerede OktoberDisc.

Af
Peter Rasmussen

Lørdag den 8. oktober blev OktoberDisc 2011 afholdt i Haderslev. Turneringen er en slags sæsonafslutning og spillere fra hele Jylland plejer at bakke op - i år var ingen undtagelse. Æ Disc Golf Klub 6100 er den mest aktive klub i Jylland, og den er efterhånden kendt for sine velbesøgte turneringer. De lokale spillere sætter pris på at tage udfordringen op på hjemmebanerne hvert år. Anders Maindal fra Æ Disc Golf Klub 6100 vandt disc golf turneringen OktoberDisc 2011 i amatør-rækken. Det var Anders's første turneringssejr og den kom i hus efter meget stabilt spil under begge runder i lørdags. Det var også en lokal spiller, der tog sig af anden pladsen. Jeppe Thomsen satte bl.a. den nyligt kårede danmarksmester Troels Rasmussen fra Grenå undervejs i turneringen. I Open-rækken forsvarede ÆDGK6100 spilleren, Dennis Thygesen, sin titel fra 2010. Han henviste DM sølvvinderen til andenpladen med ét enkelt kast. Dennis Thygesen er også formand i ÆDGK6100, og han var efter lørdagens disc golf rigtig godt tilfreds med turneringen. I dagens anledning havde klubben fået tilladelse til at spille på Starup Hede, hvilket ifølge formanden var en stor succes. "Starup Hede er simpelthent skabt til disc golf. Alle spillere syntes det var en fantastisk naturoplevelse." Næste opgave for ÆDGK6100 er koordineringen af Jysk Vintertour, som klubben har været koordinator på siden opstarten for tre år siden.

Publiceret 13 October 2011 19:00