Mand i sort lurede ind ad vinduet

Kvinde opdagede mystisk østeuropæer

En 38-årig kvinde fra Vestre Strandvej i Solrød opdagede en mand, der stod og kiggede ind ad vinduet i hendes hus onsdag formiddag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der ikke vil afgøre, om han var på vej på indbrud eller stod der for at lure på kvinden.
Manden, der er omkring 35 år, forsvandt, da kvinden opdagede ham. Hun nåede dog at se så meget, at han kan beskrives som østeuropæisk af udseende, klædt i sort og med en sort rygsæk.  Har du hørt eller set noget, vil lokalpolitiet i Karlslunde gerne vide det. Ring 114.

null

Publiceret 13 October 2011 09:14