Jimmy Enoch viser cykelkunst på lørdag.

Jimmy Enoch viser cykelkunst på lørdag.

Oplev den smukke Vestvold på rulleskøjter eller cykel

Af
ark

På lørdag skal den lækre nye asfalt på Vestvolden indvies – og hele området skal indbyde almindelige borgere til at bruge meget mere af den smukke natur, der findes i umiddelbar nærhed.
Kl. 13.00 starter festlighederne ”Vestvolden på hjul”. Så fat rulleskøjterne og vær med, når der skal rulles, skates og cykles på de nye stier.
Kl. 13.00 skydes dagen i gang af de fire kommuners borgmestre på pladsen for enden af Vestvolden (på hjørnet af Strandvangen og Mågevej i Hvidovre).
- Herefter vil Friday Night Skate begive sig ud på den 24 km lange tur gennem Hvidovre, Brøndby, Rødovre og København - og tilbage igen. På pladsen vil der være rig mulighed for at rulle, cykle og skate for alle der har lyst til musik fra Karmakanonen. Det vil være muligt at leje rulleskøjter og få undervisning og lege historiske lege med Bevægelseskompagniet, fortæller Anja Olsen fra Forstadsmuseet.
Det er gratis at deltage, og man kan købe mad og drikke på pladsen.
Jimmy Enoch fra Cirkus Dannebrog optræder med cykelshow kl. 14.30 og kl. 15.00. Og kl. 16.30 kommer Friday Night Skate tilbage fra deres tur.

- Både lørdag men også for fremtiden håber vi, at borgerne vil bruge Vestvolden rigtig meget. Der er både historie at finde og motion at få herude, smiler Anja Olsen.

Publiceret 13 October 2011 11:00