Der blev heppet godt på de rød-hvide farver på Café Magic. (Privatfoto).

Der blev heppet godt på de rød-hvide farver på Café Magic. (Privatfoto).

Store landskampdag hos HB Køge Support

STEMNING: Tirsdag var store landskampdag for medlemmerne af Svanerne – HB Køge Support.
15 af fanklubbens medlemmer havde – takket være foreningens medlemskab af Danske Fodbold Fanklubber – fået mulighed for at overvære landskampen mod Portugal på stemningstribunen i Parken.
- Det var en kæmpeoplevelse, hvor vi fik lov at stå – for det gør man jo på en stemningstribune – sammen med fodboldfans fra alle landets øvrige klubber og støtte vores landshold, fortæller Jens Madsen fra HB Køge Support til Lørdagsavisen.dk.
20 andre medlemmer havde valgt at blive i Køge for at mødes på Café Magic til portugisisk flæskesteg og landskamp på storskærm.
- Karin Kristensens flæskesteg var en stor succes, kun overgået af glæden ved sejren over Portugal, fortæller Jens Madsen.
En stor fodboldaften for medlemmerne af HB Køge Support.
På søndag er det – så at sige – hverdag igen. Så er det de lokale sort og blå stribede helte, der skal heppes frem til en sejr på hjemmebane mod SønderjyskE.
pm

Publiceret 13 October 2011 15:15