Midtjylland:

Langsomste sagsbehandlingstid i landet

Af
Henriette Klausen

Sagsbehandlingstiden i Beskæftigelsesankenævnet ved Statsforvaltning Midtjylland, er den længste i landet.
Det viser en rundringning til statsforvaltningerne, som Fagbladet 3F har foretaget.
I Midtjylland går der 24 uger fra man har sendt sin anke, til man har en afgørelse.
Til sammeligning tager det 13 uger i Region Sjælland.
Chefkonsulent ved Statsforvaltning Midtjylland, Adam Schacke, siger, at grunden til den lange ventetid er, at en del gamle sager har hobet sig op, og at man er i gang med at nedbringe antallet af verserende sager.
Målet er, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal ned på 13 uger i starten af næste år.

Publiceret 13 October 2011 08:25