Randers:

Brandundersøgelser i kælder efter påsatte brande

Af
Henriette Klausen

Der skal nu gennemføres brandtekniske undersøgelser i kælderen under to beboelsesejendomme på Falkevej i Randers, som i nat var genstand for flere påsatte brande.
Gerningsmanden har sandsynligvis brugt rette nøgle til at skaffe sig adgang til den aflåste kælder, for der var ingen tegn på, at nogen af dørene var brudt op.
Det var beboere i stuetagen der omkring klokken 00.30 slog alarm, da de hørte knitren og kunne lugte røg.
Det viste sig at der var brudt ind i flere kælderrum og at der her var sat ild til de opbevarede genstande.
En evakuering blev dog ikke nødvendig, og brandene var slukket på godt en time.


Publiceret 13 October 2011 11:17