Det var i dette vaskeri i Æblehaven, at 'Jeanette' blev krænket. (foto: Erling J.)

Det var i dette vaskeri i Æblehaven, at 'Jeanette' blev krænket. (foto: Erling J.)

Onanist var nydelig ung mand fra Æblehaven

Nydelig mand generede ‘Jeanette’ og andre kvinder i Roskilde

I Æblehavens vaskeri gik ‘Jeanette’ en eftermiddag sidste år i oktober og vaskede tøj, som hun plejer. Men denne mandag blev en ganske anderledes vaskedag.

- Der kom en nydelig fyr ind. Han gik frem og tilbage mellem vaske- og tørrerummet. Så lænede han sig op af et bord og løftede langsomt op i trøjen som for at klø sig på maven. Så jeg kiggede væk, siger ‘Jeanette’, som ikke er hendes rigtige navn.

På det tidspunkt sad hun ved bordet i vaskerummet sammen med den anden kvinde. De ventede begge på, at vasketøjet skulle blive færdigt. Da var det hun så ham med apparatet fremme ud af øjenkrogen.

- Jeg tænkte: Nej, det gør han ikke! Men han stod der og onanerede og så på os over sine briller, siger hun.
‘Jeanette’ havde slet ikke forventet sådan en handling fra den 28-årige mand.

Nydelige krøller

For hun syntes han så nydelig ud med krøller i sit halvlange hår og briller med guldramme.
Men nu er den 28-årige mand kommet for Retten i Roskilde, hvor han ikke kun er anklaget for hændelsen i vaskeriet i Æblehaven.

Han skulle også have blottet sig og onaneret foran en kvinde i Folkeparken ved Dronning Margrethes vej.
Tilbage i vaskeriet i Æblehaven, greb ‘Jeanette’ resolut ud efter sin mobiltelefon.
Ingen af kvinderne kiggede på den onanerende mand.

Hun listede sig hen ved vinduet bag tørretumblerne og ringede efter politiet, men han var væk, da de kom.
Samtidig gav de den forskrækkede kvinde en skræmmende besked: Manden kom ind med et vaskekort. Dvs, han boede i det samme boligområde som hende: Æblehaven.

Flyttet væk

Det tog dog noget tid, før politiet ringede på, og fortalte, at de var sikre på, hvem blotteren var, og at de ville undersøge, hvilke kvinder han også havde krænket.

- Betjentene sagde, at han havde bedt dem om at sige undskyld til mig, og han godt vidste, at man ikke må gøre sådan noget. Men jeg har det nu godt med, at han flyttede, siger ‘Jeanette’.
Jeanette er et opdigtet navn, fordi den anklagede mand stadig kommer i Æblehaven.


Publiceret 02 November 2011 09:00