33-årig med totenschlæger og gasspray

Anklageskriftet er alenlangt, når politiets anklager på fredag går efter at få en 33-årig mand fra Roskilde dømt.
Han er blandt andet tiltalt for at køre rundt med en totenschlæger , en gasspray og godt et halvt gram hash til eget brug.
Det foregik i Ølstykke, oplyser Retten i Roskilde. I en ikke-indregistreret bil og uden kørekort.
Han er desuden tiltalt for at stjæle nummerplader i blandt andet Asnæs og stjæle sprinklervæske og kølervæske i Roskilde.
Tyveriet fandt sted på betonvej 28. januar, og en 30-årige mand fra Roskilde er sigtet i samme tyverisag, hvor der forsvandt væsker og dunke for i alt 4.786 kroner.

Publiceret 03 November 2011 09:15