Zoo-direktør: I mere end et halvt års tid har Zoo-direktør Richard Østerballe fået ride-undervisning i Give, så han hverken falder igennem – eller falder til jorden, - under en snarlig studietur til de brasilianske sumpe, hvor man ind i mellem kun kan komme frem på hesteryg.

Zoo-direktør: I mere end et halvt års tid har Zoo-direktør Richard Østerballe fået ride-undervisning i Give, så han hverken falder igennem – eller falder til jorden, - under en snarlig studietur til de brasilianske sumpe, hvor man ind i mellem kun kan komme frem på hesteryg.

Zoo-direktøren sadler op for ikke at falde igennem

Af
Af Claus Stavsbøl

Han færdes hjemmevant blandt livsfarlige løver, bomstærke næsehorn, tonstunge elefanter og muskuløse gorillaer. Men at sidde overskrævs på en ganske almindelig ridehest har aldrig været hans stærke side.
Alligevel har Zoo-direktør Richard Østerballe i Givskud sat sig for, at han vil lære at ride.
Sammen med to af dyreparkens kvindelige biologer, Anne Kristine Helledi og Lone Høy Studskær, har han fået ride-undervisning på Give Ride Center én gang om ugen siden foråret.
- Selv om det er rigtigt sjovt, så går vi faktisk ikke til ridning for fornøjelsens skyld. Snarere af nød, fortæller den lokale Zoo-direktør med et glimt i øjet.
Om få uger står han i spidsen for en lokal arbejdsgruppe, der rejser på studietur til det sydlige Brasilien for at kigge nærmere på de nogle af de allersidste grupper af vildtlevende brasilianske kæmpeoddere.
De holder til i Pantanal-provinsen i det sydvestlige hjørne af Brasilien.
- Pantanal-provinsen er verdens største sumpområde, hvor man reelt kun kan komme frem på hesteryg, lige så snart regntiden sætter ind. Og så er man altså noget på dén, hvis man hverken kan ride eller håndtere en hest – og det vil jeg ikke altså ikke risikere, forklarer Richard Østerballe, der allerede har tilegnet sig de fire gangarter – skridt, letridning, trav og galop – og lært at sadle hesten op på egen hånd.
Han har også lært at holde sig nogenlunde sikkert i sadlen, selv om rideskolens elevheste ind i mellem forsøger at sætte deres egen vilje igennem.
- Indtil nu er jeg kun blevet kastet af en enkelt gang, men jeg har altså også været på ryggen af flere forskellige heste, der udmærket ved, hvornår de har en urutineret rytter på ryggen. Og den erfaring kan sagtens vise sig at være guld værd, når vi først befinder os i Brasilien. De heste, som vi formodentlig skal ride på for at komme helt derud i landskabet, hvor kæmpeodderne befinder sig, er typiske cowboy-heste fra de lokale kvægfarme, hvor vi også skal bo under studieturen, forklarer Richard Østerballe, der forudser, at han og de øvrige deltagere på turen let kan komme til at tilbringe adskillige timer i sadlen hver eneste dag.
- Sker det, er jeg bange for, at vi alle sammen får umanerligt ondt i bagdelen. Gnave-sår og den slags. Men det er jo bagsiden af medaljen, når man kaster sig ud i noget nyt.

Flodulve

Studieturen til Brasilien hænger uløseligt sammen med det nye store odder-anlæg, som skal åbne i sæson 2012.
- Der bliver tale om nyt og kæmpestort anlæg til brasilianske kæmpe-oddere, der suverænt er verdens største odder med en fuld voksenlængde på op til halvanden meter. Kæmpe-odderen, der også bliver kaldt for ?flodulven?, er ekstremt truet og lever reelt kun i Pantanal-provinsen i Brasilien. Det er et utroligt fascinerende og publikumsvenligt dyr – men samtidig et utroligt farligt og aggressivt dyr, der kræver ekstra store sikkerhedskrav til anlægget. Samtidig går vi – som altid – efter at designe et anlæg, der tilnærmelsesvist er så livagtigt og naturtro som dyrenes naturlige omgivelser. Derfor studieturen til Brasilien, hvor vi kan lære dyrene at kende i deres naturlige omgivelser, påpeger Richard Østerballe og forsikrer, at Givskud Zoo absolut ikke har nogen intentioner om at tage en håndfuld vildtlevende kæmpeoddere med hjem fra Brasilien.
Når det nye anlæg står færdigt midt på sommeren næste år, lægger Givskud Zoo ud med to brasilianske kæmpeodder fra henholdsvis Hagenbeck Zoo i Hamburg og Dortmund Zoo. En han og en hun, som meget gerne skulle fatte mere end almindelig sympati for hinanden.
- Den helt store kunst indenfor zoo-kredse er nemlig at få kæmpeodderne til at yngle i fangenskab – og den udfordring vil vi gerne være med til at løse. Samtidig med, at vi vil bruge det nye odderanlæg til at informere vores gæster endnu mere om de truede regnskove i Sydamerika, fortæller Richard Østerballe under en lille skridt-pause i rideundervisningen.

Publiceret 15 November 2011 08:00