Det var åbenbart drillenissen, der var sat til opgaven med at tænde juletræet på Stændertorvet i år. I hvert fald mislykkedes de to første forsøg, selv om i hundredevis af børn hjalp borgmester Joy Mogensen med at tælle ned til tændindsatsen.

Det var åbenbart drillenissen, der var sat til opgaven med at tænde juletræet på Stændertorvet i år. I hvert fald mislykkedes de to første forsøg, selv om i hundredevis af børn hjalp borgmester Joy Mogensen med at tælle ned til tændindsatsen.

Julehjerte-starter på Stændetorvet

Borgmester Joy Mogensen varmede op på luftguitar

Skille-ma-dinka-dinka-du - Juletræet funkler over Stændertorvet.
Mens goe' gamle Søren Banjomus havde let spil med sin glade melodi - peppet højt op i humør af hundredevis af medlevende børn på omkvædet, så var det lidt mere besværligt at få selve træet ind på lystavlen lørdag eftermiddag.
Først ville det nemlig ikke tænde, selvom borgmester Joy Mogensen fik børnenes hjælp til at tælle ned fra 10.
Forfra og på den igen for borgmesteren og børnene. Plus forældre og bedsteforældre.
Men heller ikke anden gang ville det lykkes for jule(brand)manden på stigen ved træets top.

Alle goe' gange træ

Ikke for ingen ting siger man alle gode gange træ - eller hvordan er det nu, det er...?
I hvert fald fængede tænd-indsatsen i tredje forsøg, og fyrværkeriet strålede og spruttede til stor begejstring og høklydte klapsalver. Hvorefter lyskæden reagerede og tændte.
Den vil nu lyse december ud - kraftigere end de seneste år.
Inden træet blev sendt til tælling, havde Svogerslevnisserne og Lynghøjskolens Pigekor sunget julestemningen op på byens store centrale torv.
Klokken 16 og cirka 20 minutter frem var det den 250 år gamle nissepige Pyt alias Trine Gadebjerg, der brillerede med underholdningen. Hun havde hurtigt et godt tag i alle under 10-12 år.

Joy på luftguitar

Også Joy Mogensen indgik i Pyts forrygende sceneshow. Nissepigen hev nemlig borgmesteren op på scenen for at give en luft-guitar-solo til julemusikken.

Publiceret 26 November 2011 17:45