Solvejg Pedersen fra bailine i Esbjerg og Mette Merete Møller.

Solvejg Pedersen fra bailine i Esbjerg og Mette Merete Møller.

Infrarød sauna mod smertehelvede

bailine i Esbjerg har netop investeret i en infrarød sauna. Det giver kunderne endnu bedre resultater

Af
Kim Schou

59-årige Mette Merete Møller fra Esbjerg har lidt af kronisk leddegigt, siden hun var 23 år. Det har resulteret i mere end 50 indlæggelser. I perioder indenfor de sidste fire år har hun slet ikke kunnet gå og har måtte sidde i en kørestol. Den er dog nu parkeret i garagen.

- Det har virkelig været et smertehelvede, fortæller den tidligere speciallæge i psykiatri, der gik på pension som 40-årig.
- Ja for staten havde jo ikke deltidsjobs for 20 år siden, tilføjer hun.

De mange smerter hun dagligt kæmper med, har betydet, at hun spiser mange piller hver dag.

Men en dag kom hun forbi bailines klinik og tænkte, det måtte hun bare prøve.

- Jeg stod lige foran en ankel operation, idet jeg nu også har proteser i begge ankler. Jeg var på vej til Montebello i Spanien for at træne og komme i bedre form, da jeg fik en prøvebehandling, fortæller hun.

- Og siden jeg startede her, har jeg haft det meget bedre. Jeg har været gennem fysioterapeuter, men uden samme effekt som ved bailine, fortæller hun. Og her giver saunaen så et ekstra touch.

Infrarød sauna

Den seneste tid har hun også prøvet klinikkens nyeste behandlingstilbud, infrarød sauna.

- Vores nye infrarøde sauna gavner krop og velvære. En infrarød sauna er en sauna, der opvarmes ved hjælp af infrarødt lys – et lys som trænger dybt ind under huden på os, og gavner ligesom solens stråler. Men til forskel fra solens stråler, så indeholder en infrarød sauna ikke de skadelige UV stråler, som vi ellers hver dag udsættes for, fortæller Solvejg Pedersen, indehaver af bailine i Esbjerg.

En infrarød sauna er sund og super effektiv, og med dens infrarøde lys plejer og passer den på dig og din krop og sjæl. Ikke nok med at den opvarmer og løsner led og muskler, den sætter også blodcirkulationen i vejret og øger din forbrænding, tilføjer hun.
Saunaen tilbydes gratis i forbindelse med køb af behandlinger hos bailine.

Og netop den infrarøde sauna er grunden til, at Mette Merete Møller i dag blandt andet har en rankere holdning.

- Det er billigere at tage 20 behandlinger end at rejse sydpå. Og 20 behandlinger over fire måneder inklusiv saunaen giver en ligeså god effekt, fortæller Mette Merete Møller, der samtidig glæder sig over servicen.

- Den er rigtig god. Det er et personale, som ved, hvad det har med at gøre, og som samtidig altid er smilende og glade. Det er med til at gøre helhedsindtrykket unikt, slutter Mette Merete Møller.

Mette Merete Møller har fået meget ud af behandlingerne hos bailine.

Mette Merete Møller har fået meget ud af behandlingerne hos bailine.

Publiceret 01 December 2011 11:00