Loppe- og kræmmermarked i Kvaglund

Succesen fra det første marked i Kvaglundhallen følges op lørdag den 3. december, hvor også julen sætter sit præg på loppe- og kræmmermarkedet.

Den første lørdag i november blev der arrangeret det første loppemarked i Kvaglundhallen nogensinde, og både sælgerne og deres kunder var tilfredse med dagen.
Mange af sælgerne er med igen, når der følges op nu på lørdag, den 3. december, med udvidet loppe- og kræmmermarked i anledning af julen. Ud over det normale brede udvalg vil julen sætte sit præg på udbuddet på lørdag, hvor blandt andet brændte mandler og diverse julevarer vil kunne købes. I centrum vil være et seks meter højt juletræ, som man har valgt at lade stå, idet der både før og efter er stor juletræsfest i hallen.

Ligesom sidst vil der være gratis adgang.

Publiceret 01 December 2011 10:00