Frivillige står klar med et kram og en snak i caféen på Hvidovre Hospital. Og vil man sidde alene og læse i brochurer uden at dele ud af dybe følelser er der også plads til det.

Frivillige står klar med et kram og en snak i caféen på Hvidovre Hospital. Og vil man sidde alene og læse i brochurer uden at dele ud af dybe følelser er der også plads til det.

Café for kræftramte:

Her er der altid tid til en snak

Hvor går man hen, hvis ikke man kan rumme følelserne, når ens nærmeste rammes af kræft?
Eller når man får en besked fra lægen, man ikke rigtig forstår?
Eller når man er ramt af kræft og gerne vil dele sine frygt med neutrale personer og ikke sin kone eller mand?

Netværkscaféen for kræftramte og deres pårørende på Hvidovre Hospital står klar med en varm kop kaffe, lyttende medmennesker og stærke erfaringer, som 34 frivillige er parate til at dele ud af med rund hånd.

Caféen er helt unik, idet den modsat andre af sin art i regionen har åbent fra 9.00-16.00 alle hverdage.

Her er ingen hvide kitler og ingen tidsbegrænsning.

- Brugerne bestemmer farten. Om man har lyst til at snakke eller blot vil kigge i de brochurer, vi har stående, er op til én selv. Men vi er altid klar til at hjælpe -  og alle vores frivillige har selv prøvet at kæmpe med stor sorg og svær sygdom. Vi véd, hvad patienter og pårørende gennemgår. Her bliver man aldrig kun en del af en patientstatistik, siger formand for cafeens bestyrelse, Johanne Drachmann.

Læs mere om netværkscaféen i én af de kommende numre af den trykte Hvidovre Avis.

Publiceret 01 December 2011 13:00