Mads Thomsen har taget sønnen Albert på 1/2 år og kæresten Majken med i Den Blå Stol.

Mads Thomsen har taget sønnen Albert på 1/2 år og kæresten Majken med i Den Blå Stol.

Klubveteran og familiemenneske

Mads Thomsen er gæst i Den Blå Stol til at snak om at blive far, en alvorlig skade og ballademager i folkeskolen

Af
Mikkel Hansen

Mads Thomsen, hvorfor står den blå stol hjemme hos dig?
Min familie er det vigtigste i mit liv. Min kæreste gennem ni år, Majken, og min søn Albert på et halvt år betyder meget for mig. Her kan jeg koble af uanset om vi har vundet eller tabt. Det at blive far er svært at beskrive, men det er en helt fantastisk følelse. Det har udelukkende været en positiv oplevelse. Der ryger selvfølgeligt noget nattesøvn, men min kæreste er god til at tage nattetjansen.
Som 25-årig er du en af veteranerne i SønderjyskE?
Jeg kom til SønderjyskE som 18-årig, da jeg var 1. års senior. Jeg havde indtil da spillet i Tinglev IF, som var med i samarbejdet omkring SønderjyskE, og René Hamann-Boeriths (daværende træner, red.) ville gerne have mig med på holdet. Så det var helt naturligt for mig at tage til Tønder. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet, og så flyttede jeg til Aabenraa, for der boede mange af dem jeg kendte. Så det var et tidspunkt, hvor der skete meget i mit liv. Senere, da holdet flyttede til Sønderborg, var der mange spillere, der også flyttede til Sønderborg så jeg flyttede med, og det har jeg aldrig fortrudt. Vi føler os også godt hjemme her.
Var du allerede færdig med gymnasiet som 18-årig?
Ja, jeg sprang 4. klasse over i folkeskolen for jeg var ret god til at læse. Og hvis jeg ikke blev udfordret nok, lavede jeg ballade eller sad i skabene i timerne. Derfor blev jeg rykket en klasse op. Sådan har jeg det nok stadig: Jeg vil udfordres både menneskeligt og fagligt.
Gælder det også dit nuværende arbejde på kommunen?
Min læretid som kontorelev er snart overstået, jeg er udlært assistent den 20. januar. Lige nu sidder jeg i Borgerservice, men jeg har fået lov at arbejde i flere afdelinger. Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg endte som kontorelev. Da jeg flyttede til Sønderborg ville jeg gerne i gang med en uddannelse, og vores sportschef Simon Lindhardt fandt så den læreplads til mig. Det er et rigtig godt arbejde, så det har jeg aldrig fortrudt. Det er en spændende arbejdsplads, hvor jeg møder mange mennesker, og der sker nye ting hele tiden.
Hvad skal der ske, når du er udlært?
Jeg vil se om der byder sig et arbejde, eller vil jeg måske læse videre. Jeg har også overvejet at gå hjemme og bruge mere tid med min søn. Det er ellers ikke noget for at mig at gå hjemme og kun spille håndbold. Det har jeg tidligere prøvet, og efter tre måneder er det ikke længere så sjovt at spille Playstation. Jeg kan slet ikke være fuldtidsprofessionel. Der skal være noget ved siden af.
Du har længe døjet med en skulderskade, som har begrænset dit spil til forsvaret. Hvordan har det været?
Jeg havde en korsbåndsskade, da SønderjyskE flyttede fra Tønder til Sønderborg, så jeg har prøvet en alvorlig skade før. Det er psykisk hårdt, men det er værst første gang. Jeg blev opereret i marts 2010, og det går rigtig fint nu, så jeg håber på at blive spillet ind i angrebet i løbet af januar. Det er noget sjovere at lave mål end at forhindre andre i at score. Jeg har fokuseret udelukkende på mit forsvarsspil, så jeg er blevet bedre defensivt, så der har også været noget positivt i det.
Du har netop forlænget din kontrakt, mens du var skadet. Har du aldrig selv tvivlet på din håndboldfremtiden på grund af skaden?
Jeg har hele tiden selv troet på, at jeg ville komme til at skyde igen. Der har slet ikke været nogen tvivl hos mig. Kontraktforlængelsen viser, at klubben tror på mig, og det betyder meget for mig. Men jeg har været i klubben i mange år, så jeg ville nu også have været skuffet, hvis ikke jeg var blevet tilbudt en ny kontrakt.
Du er den der har været længst i klubben, og der har været en stor udskiftning omkring dig. Har du aldrig selv overvejet at skifte?
Nej, det er slet ikke noget, som jeg har tænkt over. Lige nu har jeg bare fokus på at gøre det så godt som muligt. Jeg skal spilles ind i angrebet, og holdet skal overleve i ligaen.
Der er sket meget siden holdet flyttede fra Tønder til Sønderborg. Hvordan har du oplevet den udvikling?
Da vi spillede 3. division kom der måske 20-30 mennesker til kampene. Der er sket meget siden da, og det hele er blevet mere professionelt. Vores hjemmepublikum i år er det vildeste, som jeg har oplevet. Det betyder meget håndboldmæssigt, at vi får den opbakning. Vi får også en helt ny hal.
Kan man ikke være nervøs for at den fantastiske stemning bliver svær at flytte over i den nye hal?
Måske. Det kan godt være at man mister noget på kort sigt. Men omvendt er det synd, at mange ikke kan komme til håndbold, fordi der ikke er plads i hallen. Det tager måske lidt tid at bygge en ny kultur op i den nye hal, men kan vi få 2.000 entusiastiske tilskuere i ryggen til vores kampe vil det være helt fantastisk.
Hvordan har du selv oplevet den øgede opmærksomhed?
I 3. division var der ingen, der vidste, hvem vi var. I dag møder man ofte folk, der optræder som om de ved alt om mig. Det er lidt underligt, men jeg tager det bare med et smil. Det er sjovt, at vi er blevet byens hold, og det er vigtigt, at man tager sig tid til at snakke med de folk, der støtter os.

Den Blå Stol

I artikelserien "Den blå stol" vi taler håndbold og meget andet med spillere og trænere fra SønderjyskE. Udgangspunkten for samtalen er den blå stol, som gæsten selv vælger en placering til. I denne uge sidder Mads Thomsen i stolen, der står i lejligheden i Sønderborg, hvor han bor sammen med sin kæreste Majken og parrets søn Albert.
Tidligere har SønderjyskE's træner Morten Henriksen og Mads Bjørn Eriksen taget plads i Den Blå Stol. Disse historier kan du læse på soenderborg.lokalavisen.dk

Publiceret 07 December 2011 06:30