Der er stort julemarked på Torvet i Køge i weekenden.

Der er stort julemarked på Torvet i Køge i weekenden.

Julehyggen breder sig på Torvet

Torvet i Køge danner igen i år rammen om et hyggeligt julemarked med masser af boder og god underholdning.

Af
Martin Rasmussen

JULEMARKED: Julemarkeder i Lübeck og andre tyske byer er forbilledet, når Torvet i Køge i denne weekend er rammen om et hyggeligt julemarked med masser af boder, julehygge, underholdning og gode tilbud.
Det er Køge Handelsstandsforening, der sammen med ugebladet Ude & Hjemme står for arrangementet, der gennem de seneste år er vokset til at blive en populær tradition op til jul i Køge.
I år finder julemarkedet sted i dagene fra fredag den 9. til søndag den 11. december, Fredag er der åbent klokken 13-18, og både lørdag og søndag er julemarkedet åbent klokken 10-15.
Lørdag klokken 11 kommer tv-værten Bubber og underholder børn og voksne, og klokken 10 spiller Køge Byorkester på Torvet. Søndag er der blandt andet Quiz og Knas på scenen fra klokken 11, lige som man kan opleve gospelkoret High On Gospel i løbet af dagen.
I de julesmykkede boder, der er inspireret af den tyske stil, finder man alt, hvad julehjertet begærer af delikatesser, vin, gaveidéer og lækkerier, så der er i høj grad lagt op til nogle hyggelige dage i Køge.

null

Publiceret 09 December 2011 08:45