Bent Clausen er én af de helt store arkitekter bag Haderslev FKs fantastiske udviklking. Nu forlader han bestyrelsen for at hellige sig arbejdet på dansk fodbolds mest bonede gulve.

Bent Clausen er én af de helt store arkitekter bag Haderslev FKs fantastiske udviklking. Nu forlader han bestyrelsen for at hellige sig arbejdet på dansk fodbolds mest bonede gulve.

Farvel til Clausen

Det var én af klubbens allertungeste drenge man sagde farvel til på Haderslev FKs generalforsamling. Bent Clausen forlader bestyrelsen for at hellige sig DBU arbejdet

Af
Peter Rasmussen

- Det er en meget lang og glorværdig lederkarriere, som slutter - ihvertfald i denne omgang - i HFK, siger Haderslev Fodbold Klubs formand om Bent Clausens farvel.
Bent Clausen har besluttet at stoppe i klubbens bestyrelse efter 35 år som træner, leder og bestyrelsesmedlem. Han har været bestyrelsesmedlem uafbrudt i 29 år, heraf otte år som formand og 14 år som næstformand. Det er således ?den helt tunge dreng? i HFK som træder ud af bestyrelsen. Årsagen er dog glædelig fordi Bent ganske enkelt er blevet tildelt så mange store og tunge poster i toppen af dansk fodbold, at han ikke kan finde tid til bestyrelsesarbejdet i HFK.
- Bent har betydet ufattelig meget for fodbolden i Haderslev. Han har været initiativtager til et væld af nye aktiviteter og ofte været på forkant med de nødvendige organisatoriske tilpasninger igennem hans mange år i klubben. Ingen tvivl om at det først og fremmest er Bent?s fortjeneste at HFK har gennemført en vellykket rejse fra Jyllandsserien til Superligaen og samtidig fra forening til forretning med skabelsen af den forretning, som vi i dag kender som Sønderjysk Elitesport, siger Teddy Pedersen.
Udover mange tillidsposter i fodboldens verden har Bent også haft tid til at sidde i Folkeoplysningsudvalget og Haderslev Samvirkende Idrætsforeninger ligesom han nu sidder i Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse.
- I HFK ønsker vi fortsat at gøre brug af Bents store ekspertise i fodboldens verden. Derfor opretter vi en rådgivnings funktion, hvor vi kan spørge Bent til råds om hans syn på de kommende udfordringer i HFK, slutter Teddy Pedersen.

Publiceret 10 December 2011 12:00