Julemanden skifter den sidste uge hestevognen ud med en smart bil fra SMC Biler på Tangmosevej i Køge. (Arkivfoto: JCJ).

Julemanden skifter den sidste uge hestevognen ud med en smart bil fra SMC Biler på Tangmosevej i Køge. (Arkivfoto: JCJ).

Hvem sponsorerer Julemandens bil ...?

Af
Per Møller

JULEKONKURRENCE. Om kort tid starter Julemandens travleste periode på året - den sidste uge op til jul. Og der er vist ingen tvivl om, at Julemanden i Køge igen i år kan se frem til en meget travl sidste uge op til den store dag.
Fredag den 25. november ankom den rare Julemand med båd til Køge Marina, hvorfra han blev transporteret ind til byen, hvor han samme eftermiddag tændte det store juletræ på Køge Torv og de mange andre julelys i byen.
Siden da har han har børnene haft mulighed for at møde ham i byens gader, enten på gåben eller i hestevogn.
Men det kan godt være hårdt for en god gammel Julemand at trave byen rundt hver eneste dag, slæbende på en tung sæk fyldt med karameller.
Derfor har et stærkt team bestående af 11 lokale sponsorer forbarmet sig over ham og sørget for, at han den sidste uge- fra lørdag den 17. december og frem til og med fredag den 23. december - kan blive fint kørende når han skal ud og hilse på, snakke ønskesedler med børnene og dele flødekarameller ud.
De 11 sponsorer står også bag de tre flotte købmandskurve, som læserne kan vinde, hvis de deltager i konkurrencen om at svare rigtigt på spørgsmålet om, at nævne tre af de sponsorer, der sørger for at Julemanden igen i år kan køre rundt i Køge by.
De tre julekurve har en værdi af kr. 1.500, kr. 1.000 og kr. 500.
Læserne skal, for at være med i lodtrækningen om de dejlige købmandskurve, udfylde kuponen som findes i den trykte udgave af Lørdags-Avisen lørdag den 10. og lørdag den 17. december. Send/aflever kuponen til Lørdags-Avisen, Galoche Allé 16, 4600 Køge - mærk kuverten "Julebil".
Kuponen skal være Lørdags-Avisen i hænde senest tirsdag den 27. december kl. 12.00.
Vinderne offentliggøres i Lørdags-Avisen og her på Lørdagsavisen.dk lørdag den 31. december.

Sponsorerne

De 11 sponsorer der i år bakker op omkring Julemandens færden i Køge er:
Café La Fontaine, Hugo's Kælder, Køge Handelsstandsforening, Bryggeriet Braunstein, Lørdags-Avisens Distribution, Køge Medie Center, Restaurant Arken, SMC Biler, Sports-Master, Shell på Gymnasievej og WIKA SuperBest.

Publiceret 10 December 2011 13:15