Så er årets julemarked på Køge Torv i fuld gang. Både lørdag og søndag går det løs med nye aktiviteter. Foto: JCJ).

Så er årets julemarked på Køge Torv i fuld gang. Både lørdag og søndag går det løs med nye aktiviteter. Foto: JCJ).

Julemarkedet i Køge er i fuld gang

KØGE: Det meste af Køge Torv er i denne weekend omdannet til et summende, hyggeligt julemarked, med masser af julegaveidéer, smagsprøver og aktiviteter for både børn og voksne.
Julemarkedet startede fredag kl. 13.00 og selv det blæsende vejr var ingen hindring for et ganske pænt besøg på førstedagen.
Fredag bød bl.a. på julemusik fra julemarkedets scene. Det var Borup Brass Bands "Nisseorkester" der leverede den herlige musikalske julestemning.
Kl. 16.00 var det tid for Danmarks måske største Luciaoptog. Optoget startede fra KØS i Nørregade og via Nørregade nåede optoget til Køge Torv, hvor Lucia-deltagerne sang julen ind.
Lørdag fortsætter julemarkedet fra kl. 10.00-15.00, hvor de mange boder igen byder på et væld af julegaveidéer, lækkerier og specialiteter til de kommende juledage.
Kl. 10.00 spiller Køge Byorkester i området ved Pølsekiosken, og fra kl. 11.00 vil hele Danmarks Bubber underholde børn og barnlige sjæle på julemarkedets scene.
pm

Julemarkedet på Køge Torv byder på noget for alle. (Foto: JCJ).

Julemarkedet på Køge Torv byder på noget for alle. (Foto: JCJ).

null

Publiceret 10 December 2011 09:00