Jørn Pedersen har i mange år haft ansvar for kommunens grønne områder, og han har også i sin fritid et godt øje til naturen.

Jørn Pedersen har i mange år haft ansvar for kommunens grønne områder, og han har også i sin fritid et godt øje til naturen.

Levende leksikon går på efterløn

- Jeg vil savne Jørn Pedersen som sparrings-partner, siger Park- og Vejchef Ivan Hyllested

Når afsnitsleder Jørn Pedersen i næste uge går på efterløn, mister både Park- og Vejafdelingen og kommunen i det hele taget et levende opslagsværk.
Han har gennem sine 33 års tro tjeneste haft hænder og hoved med i så mange projekter, at han er den, både de nærmeste kolleger og lederne spørger om stort og småt - og navnlig de komplicerede sager.
Afsnittets øverste chef Ivan Hyllested ved godt, at han mister en kapacitet, når 62-årige Jørn Pedersen går på efterløn.
- Jeg har set frem til det længe med bekymring. Jeg mister en ekspert og en af mine bedste sparrings-partnere, siger Ivan Hyllested.
- Han er dygtig, faglig, loyal og så passer han godt på pengene, siger Ivan Hyllested.

Passer på pengene

Pengepasseriet handler eksempelvis om Jørn Pedersens bevogtning af Dyrskuepladsen.
Han er den, der på kommunens vegne sidder ansigt til ansigt med festivalen og Dyrskuet, som begge stiller store krav til stedet og muligheden for at bruge Dyrskuepladsen.
- Man kan sige, at Jørn er god til at sætte hegnspælene for kommunens andel af udgifterne, siger Hyllested.
Jørn Pedersen er landskabsarkitekt uddannet på landbohøjskolen. Barneskoene er trådt i nordjysk muld, og deraf er opstået både en grundighed og sindighed, som sammen med den høje faglighed er hans varetegn.
- Men han har bestemt humor. Af en nordjyde at være er han en virkelig lun fyr. Den side af sagen kommer vi også til at savne, lyder det fra Hyllested.

Farvel

Der er afskedsreception for Jørn Pedersen på onsdag 14. December
Stedet er rådhusets kantine
Tidsrummet: 14-17

Jørn Pedersen fyldte 62 år 5. december 2011
Er oprindeligt fra Nordjylland og har et landbrug deroppe
Han forlader en stilling som afsnitsleder ved Park- og Vej i Roskilde kommune
Han har været 33 år og 3 måneder i kommunens tjeneste
Jørn Pedersen er landskabsarkitekt uddannet på Landbohøjskolen i 1975

Publiceret 10 December 2011 08:00