De trofaste fans - Danmarks bedste publikum - hyldede deres stjerner efter sejren over Whitehawks. Nu kan spillerne holde jul med oprejst pande.

De trofaste fans - Danmarks bedste publikum - hyldede deres stjerner efter sejren over Whitehawks. Nu kan spillerne holde jul med oprejst pande.

SønderjyskE vandt afdansningsballet

Frederikshavn gjorde god modstand, men det endte med en sikker sejr til SønderjyskE, som nu kan holde jul med oprejst pande

Af
Af Peter Rasmussen

De sønderjyske ishockeyløver har atter fundet vejen til modstandernes netmasker. Efter en serie kampe, der har været præget af en sjælden mangel på skarphed, viste Mario Simionis udvalgte i torsdags at de er et værdigt tophold.
Det ellers så formstærke hold fra Rødovre Mighty Bulls blev sendt til tælling på egen is, og her lørdag eftermiddag skulle sejren så gerne gøres til en stime. Det ville dog kræve en sejr over dagens gæster fra Frederikshavn Whitehawks - en opgave der slet ikke var så let. Whitehawks overgiver sig aldrig uden kamp.
Men med over 1800 tilskuere i ryggen gik SønderjyskE frisk til opgaven, og selv om kampen generelt blev lidt målfattig, så var den hele vejen igennem rig på action og dramatik. Hele tiden måtte man være fremme i skøjterne for at modstanderen ikke skulle overtage initiativet.

Holgaard lynede

Med en lille overvægt til SønderjyskE bøjgede angrebene frem og tilbage over isen, uden at nogle af holdene fik skudt hul på modstanderens forsvar. Derfor var den største jubel indenfor den første halve klokketime da kampspeaker Haugaard kunne annoncere at Esbjerg var bagud på egen is med 0-2 til Copenhagen Hockey.
Men publikum skulle få egne fortræffeligheder at juble over. Kampen udviklede sig til den juleafslutningsfest, som Danmarks Bedste Publikum havde ønsket sig, og det var unge Lasse Holgaard, der skød festen i gang. Med et brag ef en afslutning viste han vejen for holdkammeraterne, og da sidste fløjt var fløjtet kunne publikum hylde deres stjerner for en gedigen 4-0 sejr.
Nu venter der 14 dages kamp pause og næste gang der er ishockeykamp i SE Arena er den 30. december, hvor Odense Bulldogs kommer på besøg.

Kampen i tal

SønderjyskE - Frederikshavn 4-0 (0-0, 2-0, 2-0)
27:37 1-0 Lasse Holgaard (Holm, Frank) PP
39:48 2-0 René Holm (Dau, Jensen)
48:15 3-0 Mads Lund (Lykkeskov, Kjærgaard)
53:02 4-0 Kim Lykkeskov (Kjærgaard, Jensen)
Udv.: SE 6x2, FWH 4x2
Dommere: Martin Engelhardt & Jan Andersen
Tilskuere: 1863
Skud: 35-26 (11-8, 13-8, 11-10)

Publiceret 10 December 2011 19:38