Direktør i virksomheden Lars Møller Bengtsen.

Direktør i virksomheden Lars Møller Bengtsen.

De klæder virksomhederne på

Af
Anette Gundlach

Foto: Erling J. Pedersen På en idyllisk plet i Lejre ligger virksomheden Companized, der for kort tid siden hed Company House. Virksomheden er specialiseret i at lave tøj til virksomheders medarbejdere og har hovedsageligt business til business kunder. Det er blandt andet dem, der har lavet uniformerene til Sunset Boulevard og tøj til personalet hos Peugout. Direktør i virksomheden Lars Møller Bengtsen har arbejdet i virksomheden de seneste 11 år. Han er familiens efternøler og kunne derfor foretage et generationsskifte med storesøster og stifter af virksomheden for fire år siden. Dermed blev han direktør i virksomheden, som han overtog sammen med sin hustru.

Kollektioner

Companized laver hele specil-kollektioner til virksomheder med bluser bukser og merchandise og uanede mængder af tilbehør. Hvis man bare har brug for en bluse med et logo, er virksomheden også leveringsdygtig. - Virksomhederne kan vælge i mellem farver og kvaliteter, så hjælper vi dem med designet, fortæller Lars Møller Bengtsen.

I baggrunden ser man et af børneuniverserne som Companized har udviklet til Lalandia. Foran står direktøren med nogle af uniformerne, som virksomheden har udviklet.

I baggrunden ser man et af børneuniverserne som Companized har udviklet til Lalandia. Foran står direktøren med nogle af uniformerne, som virksomheden har udviklet.

Tre ben at stå på

Virksomheden har efterhånden udviklet sig så meget, at det med tiden har fået tre ben at stå på. Foruden uniformering af personale, kreerer personalet også børneuniverser til Lalandia og Sunset Boulevard. Universerne består for eksempel af de ting, der er med i børnemenuen på Sunset Boulevard, bøger, gaver, drikkedunke og andet Merchandise. - Det drejer sig om storytelling, som vi udvikler, forklarer direktøren. Det sidste ben, virksomheden står på er udvikling af emballage af tin. Her arbejder Companized for megavirksomheder som for eksempel Libero og Libresse. Virksomheden står bag 10 millioner stk tin-emballage til at putte hygiejnebind i. Emballagen kan man se på hylderne rundt omkring i det meste af verden. ag@roskildeavis.dk

Publiceret 12 December 2011 11:00