Formand Niels Rasmussen (tv) og Ebbe Johansen (th) overrækker en check til Frelsens Hærs julehjælp.

Formand Niels Rasmussen (tv) og Ebbe Johansen (th) overrækker en check til Frelsens Hærs julehjælp.

Donation til julehjælp

KØGE: Køge Borger og Haandværkerforening havde forleden samlet 110 medlemmer til julefrokost på Odd Fellowgården.
Her blev foreningen ældre medlemmer trakteret med en omfattende julebuffet der kunne mætte selv den mest kræsne deltager.
Deltagerne blev underholdt med sang, musik og bankospil og medlemmer af Frelsens Hær gæstede Odd Fellowgården for at modtage et beløb til det humanitære arbejde de yder mange familier her i højtiden.
Det blev oplyst at ca. 480 familier havde ansøgt om at modtage tilskud til julehøjtiden.
- Frelsens Hær kunne oplyse at man var i stand til at hjælpe omkring 450 familier med de beløb man indtil nu havde modtaget i donationer og ved indsamling. Køge Borger og Haandværkerforening ønsker Frelsens Hær held og lykke med det fortsatte arbejde for familier der har det svært, siger Max Jensen fra Køge Borger og Haandværkerforening 
pm

Publiceret 12 December 2011 15:15