Jannik Johansen står ved en af de installationer, der har været på Experimentarium lige siden åbningen, et apparat, der viser og fortæller om hjertets rytmik.

Jannik Johansen står ved en af de installationer, der har været på Experimentarium lige siden åbningen, et apparat, der viser og fortæller om hjertets rytmik.

Mød manden bag Experimentarium

Jannik Johansen har i 25 år været bestyrelsesformand for fonden bag Experimentarium. Vi mødte ham til en snak om tilblivelsen af det, der i dag er bredt anerkendt som et science center i verdensklasse

Af
Tekst og foto: Jesper Bjørn Larsen

I snart 21 år har børn i alle aldre kunnet snuse, føle, mixe, mose og mase med naturvidenskaben i Hellerup, hvor Experimentarium slog dørene op den 9. januar 1991.

Det er sjældent kun én mand eller kvinde, man kan takke for den slags, og det er heller ikke tilfældet her. Men én mand fortjener alligevel en særlig omtale: 62-årige Jannik Johansen.

Manden, der netop har fejret sit 25 års jubilæum som formand for fonden bag Experimentarium, har selv en meget beskeden forklaring på, at det lige var ham, der blev hovedpersonen i at få et science center til Danmark.

"Jeg var en forklædt adjunkt fra Gentofte, der havnede på formandsposten. Jeg var mørtel mellem murstenene på det store bygningsværk. Murstenene var de store fonde og de store personligheder, der trak i trådene. Folk som Esben Dragsted, Niels-Jørgen Kaiser og Poul Svanholm. Store egoer, så jeg lærte at nedtone mit eget", smiler Jannik Johansen med kærlige minder om 1982, hvor Experimentarium blev undfanget som idé.

Jannik Johansen snuser til forskellige dufte på det science center, han er en af hovedkræfterne bag.

Jannik Johansen snuser til forskellige dufte på det science center, han er en af hovedkræfterne bag.

Bidt af naturvidenskaben

"Skulle vi ikke lave et science center sammen", spurgte formanden for Egmont Fonden, Esben Dragsted, som havde været på studietur i USA. Og kernefysikeren Jannik Johansen, der på det tidspunkt arbejdede som undervisningsinspektør i Undervisningsministeriet og lektor på Gentofte Statsskole, slog til med det samme.

For da han i 1970?erne tog sin ph.d. på Berkeley University, besøgte han ofte Exploratorium i San Francisco, verdens første science center.

"Jeg var besat af tanken om at lave noget lignende i Danmark. Jeg har altid været bidt af naturvidenskaben og kæmpet for, at den skulle have en lige så fremtrædende placering i dannelsesbegrebet som humaniora og samfundsfag. Jeg synes jo, det er forfærdeligt, hvis de unge ikke kender Niels Bohr. Det er lige så forfærdeligt, som hvis de ikke kender Karen Blixen eller H.C. Andersen".

"Vi plejer at sige, vi skal have en Skagensmaler en gang imellem, når vi har haft bornholmske eksperimentalmalere. Vi skal både lave det smalle og det brede", siger Jannik Johansen.

Hånd og halsret

Jannik Johansen fik et godt råd fra Tivolis daværende direktør, Niels-Jørgen Kaiser, som også trådte ind i bestyrelsen.

"'Lav en klar politik for, hvor langt det private erhvervsliv må komme ind ad døren', sagde han. Og det var et ualmindeligt godt råd, må jeg sige. Vi fik udstukket rammerne for samarbejdet på forhånd. Vi kan ikke købes til at være lysende reklamesøjler, men vi vil gerne samarbejde, og vi vil gerne hjælpe med formidling".

Lokalerne fik han tilbudt af Kaisers badmintonmakker, Poul Svanholm, administrerende direktør for Tuborg.

"Han ringede og spurgte, om jeg ikke lige ville kigge forbi Tuborgs gamle tappehal i Hellerup. Jeg kom halsende i anorak på min gamle sorte herrecykel. 'Vil du have det her', spurgte han, og det takkede jeg ret hurtigt ja til", fortæller Jannik Johansen, der ellers havde udset sig Gilhøjskolen i Brøndby som beliggenhed for science centret.

Dragsted var nestoren

Manden, som adjunkten fra Gentofte lærte mest af, var uden sammenligning advokaten Esben Dragsted, der blev næstformand i bestyrelsen.

"Esben lærte mig, at det altid gælder om at gå efter bolden, ikke manden. Han stillede enorme krav og var altid optaget af at opsætte langsigtede forretningsplaner. Jeg var grundig, men han tog altid et drag af cigaretten og sagde 'jo, Jannik, men hvad så med om to år'. Det tænker jeg tit over, når jeg ser en golden opportunity. 'Lad dig ikke forvirre af, at nogen står og vifter med et bundt penge', kan jeg høre ham sige. Han var en fantastisk nestor, og jeg mener faktisk, de burde opkalde en vej efter ham herude".

Leg fører til viden

Lige fra starten var ideen med Experimentarium, at det i hvert fald ikke måtte være et sted, hvor der optrådte skilte som 'tingene må ikke berøres'.

"Jeg tror på, du kan lege dig til viden. Ved at gøre tingene selv, og ikke bare læse og lytte til, hvad andre siger, får du øjnene op for, at det er sjovere, end du tror. Vores opstillinger er lige som en appelsin, hvor der dukker nye ting op under skallen", siger Jannik Johansen.

Men for en videnskabsmand som dig må populærvidenskabelige udstillinger da være en ren udvanding?

"Vi skal passe på, vi ikke forfladiger, tivoliserer, men vi kan være en igangsætter. Vi er et af de vigtige led i fødekæden til DTU og alle de teknisk-videnskabelige fag. Min egen naturvidenskabelige opvækst har været helt fantastisk, så jeg vil gerne være med til at give andre mennesker de samme muligheder, som jeg har haft". siger Jannik Johansen, der siden 1989 har været rektor for Frederiksberg Gymnasium.

E.T. er på vej

Når Jannik Johansen skal kigge tilbage på de første 20 år af Experimentariums levetid, er der én ting, han er særlig stolt af.

"Vores egentlige egenkapital er vores viden. Vi arbejder på kryds og tværs af faggrænser. Akademikere arbejder hånd i hånd med håndværkere, når der skal bygges en ny udstilling op. Den know how, de har bygget op, dét er vores sande egenkapital", siger bestyrelsesformanden om det center, der for nylig rundede gæst nr. 7 millioner.
At der hvert år kommer 110.000 skolebørn forbi, glæder ham også.

På længere sigt drømmer Jannik Johansen om en udstilling om aliens.

"Vi går jo alle sammen og venter på nyheden om, at der er liv på fremmede planter", ler han og fortsætter.

"Jeg kunne også godt tænke mig at kratte lidt i dybhavet, vi ved meget lidt om den verden, der gemmer sig dernede. Og så burde vi også lave en rigtig god udstilling om fødevarer på et eller andet tidspunkt".

Blå bog

Jannik Johansen er født den 9. april 1949. Han er uddannet kernefysiker fra Niels Bohr Instituttet og ph.d. fra Berkeley University. Siden 1989 har han været rektor for Frederiksberg Gymnasium, og han sidder i Københavns Universitets bestyrelse. Han har været formand for fonden bag Experimentarium i 25 år. Han har boet i Gentofte med hustruen Tove på Jahnsensvej siden starten af 1970'erne. Sammen har de to drenge, Martin og Anders.

Publiceret 12 December 2011 12:30