Spritbilist varetægtsfængslet

Af
Henriette Klausen

En 20-årig polsk mand er blevet varetægtsfængslet efter en færdselsulykke på Frijsenborgvej ved Hammel, natten til i går.
Her mistede en 66-årig mand livet, da hans bil blev ramt af den 20-åriges bil.
Sammenstødet skete fordi den 20-årige med for høj hastighed kørte ind i en skarp højrekurve og fortsatte ligeud og over i modsatte kørebane, hvor han ramte den 66-årige mands bil.
En 62-årig kvindelige medpassager slap fra ulykken med knubs
Efter ulykken blev der taget en spiritusprøve på den 20-årige, og den lå over det tilladte, - han er varetægtsfængslet til den 6. januar, en kendelse han har kæret.


Publiceret 12 December 2011 06:04