Vandet stod oppe på kajen, men arrangørerne havde lagt gangbro ud, så de mange gæster alligevel kunne finde rundt.

Velbesøgt julemarked trods højvande

Tusinder på Roskilde havn trods pytter på kajen

Af
Erling Pedersen

Selv om stormen igen lørdag havde presset vand ned i Kattegat og ind i Roskilde Fjord, så der var pytter helt oppe på kajen, ødelagde det ikke stemningen for tusinder af gæster, der besøgte weekend’ens julemarked.
Søndag var vandet væk igen, og mens solen skinnede midt på dagen, var der igen stor tilstrømning.
Havnens venner videreførte den gode tradition, mens folk fra byen og omegnen i stigende omfang strømmer til.

Den 40-årige designer Mikael Nielsen var for fjerde gang inviteret til at vise sin kunst, når han hugger en julemand i is.

Salsa-suppen, der er kogt på grøntsager, blev hældt op af 58-årige Bent Hansen, der kommer helt fra Strøby, men pengene bliver her i byen og går til Kafé Klaus, der tager sig af hjemløse – også i juledagene.

Nissen i det store telt kunne samle alle generationer, lige fra bedsteforældre til de mindste.

Marie Krogstrup fra Roskilde havde 3-årige Anna med, men hun var nu lidt bange for julemanden og hans store skæg.

Morten Andersen fra Sæby har en virksomhed, som reparerer både, og er en af julemarkedets sponsorer. Han deltog sammen med konen Charlotte og de to børn, Anton på fire og Victor på 10, der var mest glad for mandlerne.

Ole Bøgild har tidligere været formand for Havnens Venner og er stadig med til at få det store arrangement til at klappe.

Annette og Johnny Madsen havde tre af deres børnebørn, Sara, Sebastian og Noah, med til julemarked sammen med nogle bekendte, der skulle se, hvad man kan opleve i Roskilde. – Det er tredje år, vi er med hernede, fortalte Annette.

Publiceret 12 December 2011 09:00