Voldsom 26-årig

Temperamentet løb fredag nat af med en 26-årig mand fra Sønderborg. Det hele tog sin begyndelse på Goethesgade, hvor han i forbindelse med en privat fest skubbede en kvinde ned ad en trappe, hvorved hun brækkede næsen. Senere på natten gik det ud over en dørmand ved Smedien i Lille Rådhusgade, som fik et par slag i ansigtet, da han ville have den agressive mand ud af diskoteket. Ikke længe efter var det dørmanden ved Brøggeriet, som fik et slag i ansigtet af den 26-årige. Herefter kom politiet til stedet og fik anholdt voldsmanden, som efter fremstilling for en dommer blev fængslet frem til den 6. januar.

Publiceret 12 December 2011 10:00