Festivalen bekræfter:

Springsteen kommer

Mandag gjorde Roskilde Festival flere ugers rygter og spekulation til virkelighed, da man meldte ud officielt: At Bruce Springsteen spiller på festivalen til sommer.
'Det amerikanske rockikon og hans trofaste the E Street Band indtager Orange Scene', lyder det videre i pressemeddelelsen.
Selv ser festivalen The Boss, som Springsteen kaldes, som et af de absolutte højdepunkter i over 40 års festivalhistorie.
'Denne rockmytologiens denimklædte hverdagssuperhelt er ikke længere et drømmescenarie på Roskilde Festival. Bruce Springsteens indflydelse på rockhistorien kan næppe overvurderes. Uden denne mesterlige sangskriver og historiefortæller havde en hel generation af nyere bands næppe lydt, som de gør' lyder det videre i festivalens pressemeddelelse.

Publiceret 12 December 2011 11:45