Roskilde Kunstforening har valgt Helle Hove som modtager af årets Amdruppris.

Roskilde Kunstforening har valgt Helle Hove som modtager af årets Amdruppris.

Roskilde Kunstforenings Amdruppris til Helle Hove

Den unge Roskilde-kunstner Helle Hove, der senest er kendt for sin store lysudsmykning i Kastrupbebyggelsen ”Flyverbo” er netop blevet udpeget til at modtage Amdrupprisens talentpris for 2012 på 25.000 kr. Det er Amdrupkomiteen, der foruden medlemmer af Roskilde Kunstforenings bestyrelse også tæller biskop Peter Fischer Møller, der énstemmigt har peget på hende.
Helle Hoves kunst er ikke mindst præget af den originalitet, at det er værkmaterialet, der sammen med beskueren skaber værket. Samtidig er der tale om værker i absolut storformat – således var to af hendes værker Slangestien i Roskilde Bypark og Den lysende sti i Herlev begge værker med en udstrækning på adskillige hundrede meter.
Helle Hove vil modtage sin pris ved en festlighed lørdag 14. januar klokken 14 i Palæfløjen på Stændertrovet 3 C.


Amdrupprisen

Amdrupprisen er en hæderspris til udøvende billedkunstnere, som Palæfløjen – Roskilde Kunstforening årligt uddeler.
Prisen er opkaldt efter Roskilde-ægteparret Inger Margrethe og Mogens Amdrup, der testamenterede en større formue til det kulturelle arbejde i Roskilde. Denne formue udgør hovedstolen i Amdrupprisen.
I fundatsen er det bestemt, at en Amdruppris kan gives som en opmuntring til en yngre, talentfuld kunstner, og til en meriteret kunstner som en anerkendelse af det kunstneriske virke. I begge tilfælde skal kunstneren have en tilknytning til Roskilde.
Amdrupprisen er en hæderspris, der ikke kan søges. Prismodtagerne udpeges af Amdrup-komiteen, der er sammensat af bestyrelsen i Roskilde Kunstforening.

Publiceret 21 December 2011 11:45