Smed kanonslag efter heste

Af
Susie Jessen

Tirsdag eftermiddag modtog politiet i Vejen en anmeldelse fra en noget oprevet person, der havde set nogle personer stå og smide det som han betegnede som krysantemumbomber efter nogle heste, der stod på en mark på Vestermarksvej i Vejen. Politiet er dog usikre på om det drejede sig om krysantemumbomber eller kanonslag.
 Hestene var selvfølgelig meget oprevet over situationen og løb forvildet rundt, da politiet ankom til stedet.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der er nogen mennesker der vil gøre sådan noget mod dyr, Derfor vil vi meget gerne høre fra folk, der kan have set noget, lyder det fra Jan Lambertsen fra Vejen Politi.

Publiceret 21 December 2011 09:00