Tre indbrud i Augustenborg

Sønderborg Politi har modtaget anmeldelse om tre indbrud.
Det første indbrud er blevet begået indenfor den sidste uge, mellem tirsdag i sidste uge og i går. Mens familien var på ferie brækkede nogle tyve sig vej ind i deres hus og stjal blandt andet en Samsung 46” fladskærm.
Indbrud nummer to og tre blev begået i går mellem klokken 14.30 og 20.00. Begge indbrud blev begået på Østerkobbel i Augustenborg. Ved det første indbrud er der ikke umiddelbart stjålet noget, men ved det andet indbrud er der blevet stjålet et mindre beløb i udenlandske penge og smykker.

Publiceret 21 December 2011 10:41