Niels Christian Groes-Green.

Niels Christian Groes-Green.

RUC:

2 mio til forskning i menneskehandel

RUCs Christian Groes-Green og hans forskning er blevet betænkt af Det Frie Forskningsråd

Adjunkt ved RUC Christian Groes-Gren har modtaget en øknomisk ramme på godt 2 mio kroner til sit forsknings-projekt om fattige og udsatte kvinder i Afrika.
En stor del af kvinderne ender i menneskehandel og prostitution i afrikanske og europæiske storbyer, og det skal ifølge adjunktens arbejds-teori forklares med den sociale, politiske og økonomiske udvikling i Afrika.
De godt 2 mio kroner er et stipendium for unge eliteforskere givet af Det Frie Forskningsråd.
- Det er det foreløbige højdepunkt i min forskerkarriere, siger Christian Groes-Gren.

Bevilling profilerer RUC

- Jeg håber samtidig, at bevillingen vil være med til at profilere RUC som centrum for nytænkning og internationalt samarbejde - ikke mindst inden for migrationsforskning (migranter er folk der flytter eller flygter, red.), siger Christian Groes-Green.
Stipendiet giver Christian Groes-Green mulighed for at samarbejde med de bedste forskere inden for sit forskningsfelt og opbygge et internationalt netværk for migrationsstudier på RUC.
Med henblik på at samle de største eksperter inden for forskningsfeltet planlægger han bl.a. at afholde en international konference på RUC i 2013.

Publiceret 21 December 2011 09:30