Handicap-atleten René Nielsen fra Roskilde under træning i sin storhedstid indenfor atletik.

Handicap-atleten René Nielsen fra Roskilde under træning i sin storhedstid indenfor atletik.

René gør comeback:

Håber jeg kan som 49-årig

Handicap-atleten René Nielsen fra Roskilde er i en alder af 44 år klar med en plan for et comeback til topsport.
Lidt overraskende lyder planen på at sigte mod OL i 2016 og ikke 2012.
Det er dog et både bevidst og gennemtænkt valg af den tidligere fleredobbelte guldvinder ved de Para-olympiske Lege.
- For det første er jeg 49 år i 2016, og jeg vil se, om det kan lade sig gøre at komme i medaljerne på kanten af de 50, siger han til Roskilde Avis.
- For det andet er det først nu, jeg går i gang med den langsigtede træning.
- Måske kunne jeg nå et nogenlunde niveau til OL i London til sommer. Men jeg gider ikke komme ind fra højre og blive nummer 16.

Går ned i mindste detalje

Hele forløbet bliver både uhyre grundigt og seriøst. Det skal perfektioneres til kastearmens fingerspidser, da René Nielsen vil basere en ny bog på hele processen.
- Det er aldrig beskrevet indfra, hvad det kræver at være med på topplan. At vælge sine bedste venners bryllup fra fordi man skal træne og leve rigtigt, eksempelvis.
I forberedelserne tager han den kost-mæssige side af sagen til et nyt niveau. Det sker blandt andet ved at dyrke egne grøntsager et særligt sted i Nordsjælland.
Også rent sportsligt foretager den 44-årige comeback-atlet fravalg, og det sker for at forstærke fokus og dermed medalje-chancen.
- Jeg stiller kun op i diskos-kast. Ikke andre kasteøvelser og ikke 5-kampe som tidligere.

Sport var sat til side

Det var med en kombineret følelse af mæthed og mod på et nyt liv som foredragsholder på fuld tid, at René Nielsen droppede OL i 2008.
- Jeg synes, at jeg havde meget at give af, og efter min første bog 'Halv mand - helt menneske' kom der virkelig bud efter mig.
- Eksempelvis har jeg talt med mange ben-amputerede soldater for at hjælpe dem til at se lyset fremfor mørket.

Kort om René

Den 21. april 1991 ændres René Nielsens liv radikalt
Han kan stadig ikke hverken huske eller forklare hvorfor, men efter en ædruelig fest faldt han i søvn under et godstog og fik kørt sine ben af
Han måler i dag 113 cm
René Nielsen lever et helt almindeligt liv. Han er lykkelig gift og far til tre.
Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have.
Før ulykken spillede han håndbold på højt plan og arbejde i en bank
Hans første bog 'Halv mand helt menneske”, har solgt i mere end 50.000 eksemplarer
René Nielsen har vundet guld ved både Para-olympiske Lege og ved VM

Publiceret 21 December 2011 10:00